Pædagogisk læreplan

Hos os betyder det:

• Vi anser det som en værdi i sig selv at være barn.
• Vi fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
• Vi møder børnenes forskelligheder med respekt uden at miste blikket for fællesskabet.
• Vi anser børnenes bidrag til børnefællesskabet som værdifulde og væsentlige.
• Vi er nysgerrige på børnenes perspektiver og anser deres bidrag som vigtige ind i den pædagogiske praksis.
• Vi ser barnet som grundlæggende kompetent og som aktiv medskaber i eget liv.

Hos os betyder det:

• Vi giver alle børn en stemme i den daglige pædagogiske praksis. Dette både ved at kunne afvige fra planlagte aktiviteter for at følge børnenes spor, men også ved at indbyde til medbestemmelse inden for givne rammer.
• Vi understøtter en kultur, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi sammen kan være positivt nysgerrige på hinandens ophav og kultur, og hvor alle stemmer – store som små –har lige stor værdi.
• Med øje for børnenes udviklingsniveau, skaber vi rammerne for tidlig demokratisk forståelse og medbestemmelse. Det kan f.eks. være på en tur, hvor vejen deler sig, og det bliver flertallets stemme der afgør, om vi skal gå til højre eller venstre.
• Vi anser dannelse bredt, og som en stor del af børnenes alsidige personlige og sociale udvikling, herunder både i forbindelse med: Leg, maddannelse, kontaktformer, respekt for forskellighed og andres meninger, måden vi er sammen på og måden vi møder hinanden på.
• Vi er nysgerrige på, hvad børnene er optaget af, vi følger deres spor og sætter barren efter det enkelte barn og børnegruppen.
• Vi er nysgerrige på børnenes perspektiver, og anser dem som vigtige og værdifulde i mange sammenhænge, f.eks. i forbindelse med indretning af lege- og læringsmiljøer, valg af aktiviteter, indkøb og sammensætning af legegrupper/aktivitetsgrupper.
• Vi er bevidste om, at vi som voksne er rollemodeller for børnene i alle sammenhænge, herunder bl.a. omgangstone, deltagelse i aktiviteter, at turde øve sig og prøve noget som er svært, at sige til og fra og at kunne sige pyt.

Hos os betyder det:

• Vi understøtter børnenes leg ved at følge deres spor samt give dem rum, tid og ro til legen både for sig selv og i fællesskabet.
• Vi er bevidste om betydningen af både den frie leg og den strukturerede/planlagte leg, samt den voksnes rolle og positionering som f.eks. igangsætter, deltager eller observatør.
  Eksempel: En voksen planlægger emne om tog, og tager først børnene med på tur for at se på tog. Derefter leger den voksne tog sammen med børnene, hvor de får redskaber og rammer til selv senere, at kunne videreføre og udvikle legen uden voksen deltagelse.
• Vi differentierer imellem, at børnene finder hinanden på baggrund af relationer, på baggrund af interesser eller legegrupper som er sammensat af en voksen, med henblik på at styrke gode og sunde relationer imellem børn, som ikke af sig selv har fået øje på hinanden. De voksen styrede legegrupper kan også være med til styrke det store social fællesskab.
• Vi anser de forskellige typer af leg som afgørende i børnenes udvikling af selvværd og identitet.
• Vi er nysgerrige på børnenes leg og den viden legen kan give os, herunder hvilke interesser og emner der optager det enkelte barn og børnegruppen, samt viden om børnenes generelle trivsel og relationer.
• Vi arbejder struktureret med aktivitetsplaner, men vi formår også at justere og følge børnenes spor, og give afkald på det planlagte. Derudover inddrages børnenes interesser og lege ofte i aktivitetsplaner.
• Vi anser det som særligt betydningsfuldt, at alle børn har gode venner, og at alle børn er en del af gode og sunde børnefællesskaber. I dén sammenhæng anser vi legen som et særdeles vigtigt redskab til styrkelsen af sunde børnefællesskaber og relationer.
• Vi anser legen som et vigtigt læringsrum, hvor børnene øver sig på vigtige sociale færdigheder, f.eks. at gå på kompromis, forhandle og konfliktløse.

Hos os betyder det:

• Vi skaber et pædagogisk læringsmiljø over hele dagen, som giver børnene mulighed for at trives og lære samt at udforske og blive udfordret.
• Vi anser leg, rutinesituationer, spontane aktiviteter og vokseninitierede aktiviteter, som vigtige læringselementer i børnenes hverdag.
  Eksempel: Med øje for børnenes nærmeste udviklingszone, opfordres de til at deltage ved af og påklædning – dette både i garderoben og ved ble skift.
• Vi skaber læringsmiljøer med fokus på udvikling, dannelse, relationer, leg, læring, børneperspektiv og børnefællesskaber.
• Vi skaber et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, der fremmer eksperimenterende kompetencer samt lyst til at lære og som understøtter børnenes nysgerrighed.
• Vi understøtter og udvikler børnenes selvhjulpenhed og selvstændighed ved at involvere dem som medskabende og deltagende i hverdagens opgaver og rutiner, som f.eks. borddækning og oprydning. Derudover opfordrer vi børnene til at hjælpe hinanden, og giver derigennem det enkelte barns bidrag værdi ind i fællesskabet.
• Vi er som voksne rollemodeller for børnene, og vi er bevidste om at gå forrest i at turde prøve noget nyt, noget som er udfordrende og noget som vi ikke på forhånd ved, om vi kan lykkes med. Vi italesætter det som spændende, og har i det hele taget et stort fokus på den læring der er i de forskellige processer børnene er i, frem for produktet.
• Vi arbejder i forskellig grad med læringsblomster for børnene, hvor det er tydeligt, hvad børnene øver sig på og hvad de har lært. Afhængig af barnets alder, er det i et samarbejdet med barnet og/eller forældrene. Vi ønsker på sigt at arbejde med læringsblomster for personalet, for at synliggøre det naturlige i, at alle øver sig på noget.

Hos os betyder det:

• Alle børn er en del af et fælleskab i en fast gruppe de er tilknyttet, hvor der er faste rammer og rutiner, som er genkendelige for børnene.
• Det er afgørende, at alle børn oplever, at de er en del af flere forskellige sunde børnefællesskaber. Disse kan være på gruppeniveau eller små og store fællesskaber på tværs af huset.
• Vi har forskellige tiltag som understøtter udviklingen af børnefælleskaber på tværs, f.eks. emneuger, traditioner eller lege på legepladsen.
• Med udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone, veksler vi imellem at gå foran, ved siden af og bag ved børnene når de øver sig i, at begå sig i små og store børnefællesskaber.
• Vi ser, anerkender og respekterer børnenes forskelligheder, og skaber mulighed og rum for en vekslen imellem at kunne være selv/i et helt lille fællesskab og at være en del af et større fællesskab.
• Vi samarbejder med forældrene om understøttelsen af sunde børnefællesskaber, f.eks. ved af afholde fællesarrangementer, opfordre til legeaftaler når børnene er klar til det samt involvere forældrene i barnets bidrag til fællesskabet, i forbindelse med det daglig samarbejde.
• Vi anser forskellighed i børnegruppen som en ressource, og hermed også betydningen af, at børnene tidligt lærer at opfatte omverdenen mangfoldigt.
• Vi understøtter rummelige fællesskaber, hvor der er plads til at være forskellige og plads til at have forskellige behov for at alle kan indgå ligeværdigt i fællesskabet.
• Vi understøtter det enkelte barns udvikling igennem fællesskabet.

Hos os betyder det:

• Vi forstår det pædagogiske læringsmiljø bredt. Vi anser det som dækkende både de fysiske læringsmiljøer vi skaber inde og ude, det læringsmiljø som opstår spontant omkring f.eks. en regnorm samt måden vi er sammen på, måden hvorpå vi møder hinanden og hvordan vores interesser og forskellige bidrag anses lige værdifuldt og inddrages i fællesskabet.
• Vi er opmærksomme på alle aspekter af det pædagogiske læringsmiljø børnene tilbydes, og er nysgerrige og undersøgende på, både hvordan de enkeltvis og samlet understøtter børnene trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi inddrager børnenes perspektiver og vores kendskab til de eksisterende børnegrupper og børnefællesskaber, i vores overvejelser omkring de fysiske læringsmiljøer der tilbydes.
  Eksempel: Der laves børneinterview i forbindelse med indretning af en stue i børnehaven. Den voksne taler med børnene enkeltvis og/eller samlet, og de viser de bedste legesteder i huset, og den voksne lader sig inspirere heraf. I nogle tilfælde er børnene en del af selve indretningen, og det er noget der gøres i fællesskab. I vuggestuen laves der observationsskemaer, hvor de voksne registrerer hvor børnene leger, hvad de leger med, og hvor der evt. ikke bliver leget. De får hermed vigtig viden de kan bruge i den videre indretning af stuen.
• Vores fysiske læringsmiljøer er fleksible, og vi er optaget af, at skabe læringsmiljøer som let kan tilpasses den aktuelle børnegruppe, og hvad de er optaget af.
• Vi tilbyder indbydende og ”kodede” læringsmiljøer, hvor der er et stor fokus på, at invitere børnene ind i en leg, og understøtte legen igennem indretning. Eksempel: I vuggestuen stilles der frem før børnene kommer, tallerkener og kopper stilles klar på bordet ved køkkenet, så der er en leg, som allerede er klar til at ”gå ind i” for børnene.
• Legetøjet er tilgængeligt i børnehøjde, og der er en stor opmærksomhed på, at skabe mange små kroge med forskellige lege- og læringsmiljøer, hvor børnene kan lege uforstyrret og hvor der også er mulighed for at tumle og udfordre motorikken.
• Vi anser de daglige rutiner som en stor og væsentlig del af de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes læring, f.eks. garderobe situationer, håndvask, samling og oprydning.
• Vi har øje for, at børnene har forskellige forudsætninger for deltagelse, og vi justerer vores lege- og læringsmiljøer efter, at børnene har forskellige interesser og forskellige behov for støtte og guidning.
• Vores pædagogiske læringsmiljøer kan justeres efter børnenes interesse og spor, samtidig med, at vi kan fastholde et pædagogiske sigte med en aktivitet.
  Eksempel: der arbejdes med natur og naturfænomener, samt sproglig udvikling i vuggestuen. Den voksne går på tur med fokus på at tale om blomster. Børnene bliver optaget af vejarbejde og store maskiner, den voksne justerer sig, og sprogstimuleringen kommer til at omhandle dette.

Hos os betyder det:

• Vi anser det gode samarbejde imellem hjem og institution som et fælles ansvar.
• Vi vil altid gerne høre fra forældrene, såfremt der er noget de undrer sig over, har brug for sparring omkring, gerne vil høre vores tanker om eller andet – kun det vi véd, kan vi gøre noget ved.
• Vi vil samarbejdet, og vi forventer, at I som forældre holder jer orienteret og støtter op om det arbejde, der foregår i Mariehønen og på Jelling Børnegård omkring jeres barn.
• Det er meget vigtigt for os, at forældrene føler sig set, hørt og mødt ligeværdigt i dialogoen omkring deres barn fra første dag i institutionen.
• Vi lægger vægt på den daglige dialog med forældrene, som bygger på et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde om barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi går i dialog med forældrene, også når det bliver svært.
• Vi kommer med konkrete anvisninger og redskaber, der understøtter barnets udvikling, hvis vi oplever, at barnet har brug for en særlig indsats.
• Vi er interesseret i, hvordan forældre griber hverdagen an derhjemme sammen med barnet. Forældrene kender deres barn bedst, og vi lytter gerne.
• Forældrene har et medansvar for hele børnegruppens trivsel. Vi opfordrer til legeaftaler hjemme, når børnene er klar, og vi giver gerne forslag til, hvilke legeaftaler der kunne være gode for både det enkelte barn og børnegruppen.
• Vi forventer, at alle forældre taler pænt om andre børn og familier, og at vi kan møde hinanden med respekt og nysgerrighed, når vi anskuer noget forskelligt.
• Vi afholder forældremøder med fagligt indhold, for at danne grundlag for et fælles sprog med henblik på børnenes læring.
• Vi ser vigtigheden af, at børn og forældre møder hinanden i en anden kontekst, f.eks. til fællesspisning arrangeret af forældrebestyrelsen.
• Vi har mange traditioner, hvor børn, forældre og personale er sammen i andre rammer, f.eks. arbejdsdag, julefest, sommerfest, lanternefest.
• Forældrebestyrelsen har udarbejdet en folder til nye forældre.
• Grupperne udarbejder hver uge en aktivitetsplan, som sendes hjem til forældrene. Udover hvad der er planlagt de enkelte dage, skriver gruppen også, hvad de har et særligt fokus på. Det kan f.eks. være bestemte sange, man med fordel kan synge derhjemme, fokusord som børnene kan møde på tværs af hjem og vuggestue/børnehave, snakke om at være en god ven, arbejdet med selvhjulpenhed eller babytegn.
• Vores hverdagsaktiviteter dokumenteres i form af billeder og tekst. Dette giver mulighed for en god dialog, da forældrene får et indblik i hverdagen.
  Eksempel: Forældre får indblik i barnets hverdag, og mulighed for at være nysgerrig på barnets dag i vuggestuen/børnehaven.
• Vi tilbyder faste samtaler til alle familier i forbindelse med opstart, overgangen til børnehave og overgangen til skole. Derudover vil vi altid gerne se jer til en ekstra samtale, såfremt I som forældre eller vi som personale får et behov for det.
• For at behandle børnene ens, møder vi dem forskelligt – det samme gør sig gældende i forældresamarbejdet.

Hos os betyder det:

• Vi arbejder i videst muligt omfang i små grupper, hvor aktiviteterne tilrettelægges så alle børn har lige muligheder for at bidrage til fællesskabet.
• Vi er bevidste om egen positionering i en rutine, aktivitet eller leg, for at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Derudover er vi opmærksomme på, at skabe mulighed for, at de børn som har behovet, i løbet af dagen kan trække sig til en pause.
• Vi er opmærksomme og nærværende voksne, som sætter tydelige rammer for børnenes deltagelse. Vi guider børnene verbalt og fysisk, det kan f.eks. være ved at tage barnet i hånden i en overgang og følge det. På flere af grupperne anvendes der piktogrammer, da forudsigelighed og gentagelser er med til at gøre børnene trygge, og give dem en oplevelse af mestring.
• Børnene er altid sammen med kendte voksne, da vi véd, at tilknytningen og den tillidsfulde relation har stor betydning for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse.
• De pædagogiske aktiviteter planlægges med udgangspunkt i børnenes ressourcer og med øje for den nærmeste udviklingszone, så hvert barn kan være med og udfordre sig selv. Den voksne fremhæver hvert enkelt barns ressourcer, så børnene får øjnene op for egne og andres kvaliteter.
• Vi bruger vores kendskab til barnet og vores egen deltagelse i legen, til at give barnet mulighed for at bidrage til fællesskabet og få en oplevelse at være værdifuld for fællesskabet.
  Eksempel: En gruppe børn bygger sandslot i sandkassen og et barn sidder uden for fællesskabet. Barnet viser interesse for de andres leg. Den voksne starter leg med barnet og får dermed skabt en opmærksomhed omkring barnet, som tiltrækker de andre børn. De kommer og spørger, om de må være med. Barnet får mulighed for at invitere de andre ind i sin leg, og barnet får dermed en oplevelse af at blive valgt til.
• Vi er opmærksomme på at skabe rammer, hvor alle børn har lige muligheder for at øve sig på det sociale samspil og øve sig i at deltage i både de små og store børnefællesskaber.
• Vi anvender TOPI 2 gange om året. TOPI står for ”tidlig opsporing og indsats”, og er et pædagogisk redskab, som sikrer, at vi 2 gange årligt forholder os til alle børns trivsel og udvikling. Såfremt der er en bekymring, vil vi altid gå i dialog med forældrene.
• Vi har en AKT pædagog, som kommer i begge huse, og som understøtter de indsatser, der er omkring børn og børnegrupper. På vores hjemmeside kan findes en beskrivelse af AKT pædagogens rolle.
• Vi hjælper børnene med at oversætte og italesætte intentioner, og skaber rum hvor børnene har mulighed for at lytte til hinanden, inddrage hinanden og være i dialog.

Hos os betyder det:

• I et samarbejde imellem daginstitutionerne i Jelling og Bredagerskolen er der udarbejdet følgende 6 søjler, som beskriver hvad børnene gerne skal øve sig på i forskellige sammenhænge, forud for skolestart. Det er søjler som forældrene tidligt introduceres for i et samarbejde imellem skole og dagtilbud. At det er afstemt imellem skolen og daginstitutionen, hvilke kompetencer der er vigtige for børnene at øve sig på inden skolestart, og at det samtidig er præsenteret for forældrene, er med til at skabe sammenhæng for børnene.

• Udover ovenstående arbejder vi systematisk med dialoghjul, fokuspunkter og trekantssamtaler – alt sammen noget, som er med til at sikre overlevering af vigtig viden omkring børnene.
• Vi besøger skolen hver måned med de børn, som har kommende skolestart. Her mødes børnene med andre kommende skolebørn.
• Vi har et tæt samarbejde med skolen omkring overgange, og ledelse og relevante medarbejder mødes 4 gange årligt, og evaluerer overgangen og tager relevante temaer op.
• Vi arbejder hos de ældste børn med at skabe genkendelighed i overgangen, f.eks. ved at læse de samme bøger og ved at have en struktur for samling, som læner sig op af skolens samling.
• Vi har et tæt samarbejde med skolen omkring børn i udsatte positioner, og skolen involveres tidligt i børnehavens indsatser. Dette for at sikre, at den erfaring og læring omkring det enkelte barn som er opnået i børnehaven ikke går tabt, men formidles til skolen så der etableres et samarbejde med henblik på at sikre den gode overgang for barnet.
• Der er en øget progressivitet, ift. de forventninger vi møder børnene med, jo ældre de bliver – dog afstemt i forhold til barnets individuelle nærmeste udviklingszone.
• Vi skaber et miljø, hvor barnet har rum og mulighed for at øve sig i, og gerne lære, at regulere sine følelser – at kunne sige pyt, for derved bedre at kunne agere i et fællesskab.
• Læringsmiljøet bliver præget af en legende tilgang, ofte med brug af kroppen og hele rummet/uderummet. Vi øver lysten til at lære nyt og udfordrer modet til at få nye oplevelser. Dette samtidig med, at børnene møder et læringsmiljø der præsenterer tal, bogstaver, former og farver m.m. for børnene. Desuden giver vi børnene mulighed for at øve sig i at være i fokus, herunder stå frem og sige noget i et større fællesskab.
• Vi er forbilleder, som sammen med børnene øver os på nye ting og viser, at det er spændende og naturligt at prøve noget nyt og udfordrende. Vi understøtter en kultur, hvor vi ”tør” at udfordre os selv og hinanden på den sjove og sunde måde.
• Vi følger børnenes spor, og giver dermed børnene en stemme og en mulighed for, at gøre sin indflydelse gældende – det er naturlige elementer i førskolebørnenes samvær.
• Vi øver at lege fælles lege. Det åbner øjnene for fællesskabets betydning, og det enkelte barn lærer at tilsidesætte egne behov. Forståelsen for at være en del af et børnefællesskab, og at gå fra et ”jeg” til et ”vi”. Barnet styrkes i oplevelsen af positive sociale sammenhænge.
• Vi har fokus på, at børnene bliver selvhjulpne ved at skabe et miljø, der gir mulighed for at øve sig i at gøre tingene selv. F.eks. tøj af og på, toiletbesøg, holde styr på egne ting, at øve sig i at mærke, hvor meget tøj der er brug for på legepladsen.
• Når vi bevidst har fokus på samarbejde og hjælpsomhed børn og voksne imellem, får børnene en sidegevinst: ”jeg får en god følelse indeni – jeg vokser af, at jeg kan hjælpe andre /samarbejde.”

Hos os betyder det:

• Vi samarbejder med det lokale plejecenter på forskellige måder, og ca. hver måned får de besøg af en børnegruppe, og de inviteres også på besøg i institutionen. Vi ser, at samarbejdet har stor værdi for både børnene og de ældre. Aktiviteterne sammen kan f.eks. være at synge, lave juledekorationer, tegne eller lignende.
• Vi ønsker at styrke samarbejdet på tværs af de to institutioner; Jelling Børnegård og Mariehønen. Her tænkes særligt på et samarbejde imellem kommende skolestartere fra de to huse, så børnene har en oplevelse af, at kende endnu flere gode venner, når de starter i skole.
• Vi deltager i forskellige arrangementer i ”byens hus”. Derudover er der en biograf, hvor vi f.eks. har set kortfilm og et bibliotek, hvor vi leger og låner bøger.
• Vi bruger skov og by nær husene og benytter spejderhytte, går på trapper, kigger på heste og hopper på trampoliner.
• Vi samarbejder med UCL og modtager ofte studerende, men deltager også i ”institutionshaver,” hvor vi sammen med en 3. institution i byen passer køkkenhave og laver mad sammen.
• Vi deltager i Spotlight, som afholdes af UCL Jelling og Vejle Kommune, hvor der arrangeres forskellige aktiviteter vi deltager i.
• Vi er en del af ”dannelsesbroen” i samarbejde med UCL og Kongernes Jelling. Her deltager alle 3 institutioner i byen og den kommunale skole, og mødes om et fælles 3., som bliver gennemgående ind i en skolestart.
• Vi er i kirke ved juletid, synger julesalmer og hører orgelmusik.
• Vi går på besøg på hinandens legepladser og andre legepladser i byen, f.eks. andre institutioner eller skolerne.
• Vi kigger på store maskiner, traktorer og majetærskere samt klatrer på halmballer ved Jelling Maskinforretning. Derudover klipper vi julepynt som deres juletræer pyntes med.
• Vi går ture til Kongernes Jelling – palisaden og højene. Vi leger, løber, går op af trapper og nyder udsigten fra toppen.
• Vi benytter skovlegepladsen, hvor der også er mulighed for bål og en hytte man kan spise madpakke i.

Hos os betyder det:

Fysiske:

• Indendørs bestræber vi os på at skabe spændende læringsmiljøer, som tydeligt viser børnene, hvilke lege som er mulige på det gældende sted, men som også skaber rum for kreativitet og egen udfoldelse.
• Vi skaber rum i rummene. Det er med til at skabe plads til fordybelse i både stille og vilde lege. Legetøj, tegneredskaber mm. er i børnehøjde, så det er nemt for børnene at tage initiativ og komme i gang med leg.
• Vores lange gange i begge huse er i løbende forandring. De bruges til fysiske udfordringer som f.eks. fodspor, hinkebane mm. Det er med til at minimere løb og støj i fælles arealer, at det inddrages i den pædagogiske praksis og får en funktion for børnene.
• I begge huse har vi store rum (salen og laden) som vi bruger til fysisk udvikling af motorikken og lege der styrker fællesskabet. Her er der også bedre plads til vilde lege. Disse store rum er også centrum for de mange traditioner f.eks. i forbindelse med jul, påske, fastelavn, sommerfest m.m.
• Vi er i bevidste om støjniveauet og tænker i vores indretning over, at skabe rum til fordybelse i mindre grupper, som er med til at mindske støj niveauet. Derudover koder vi tydeligt til de mere vilde lege, hvor der naturligt også vil være mere støj. Vi veksler imellem aktiviteter der motiverer til fysisk udfoldelse og aktiviteter der skaber stunder med ro f.eks. dans og mindfullness.
• Uderummet har i begge huse nogle skønne arealer med masser af kvadratmeter, træer og natur. I uderummet skaber vi ligeledes legemiljøer, hvor der er plads til forskellig udfoldelse alene, i de små fællesskaber og i de store fællesskaber. Her indbydes til leg, alt fra boldspil, balance, cykle, legehuse, bålsted og meget mere.

Psykiske:

• Der er en genkendelig struktur i hverdagen.  På Jelling Børnegård arbejdes der i vuggestuen med babytegn, som understøtter den tidlige kommunikation imellem børn og voksne, og som skaber sammenhæng imellem hjem og vuggestue.
• Vi forbereder børnene på hvad der skal ske i løbet af dagen, så overgangen imellem de forskellige lege og aktiviteter er nemmere at forberede sig på for børnene. Vi arbejderbevidst med at minimere antallet af opbrud børnene møder i løbet af en dag.
• Vi arbejder målrettet med TOPI, som står for tidlig opsporing og indsats. Vi er dermed både i det daglige og i det strukturerede, forebyggende arbejde opmærksomme på børnenes trivsel, og har de bedst mulige forudsætninger for at handle ved begyndende mistrivsel. TOPI sikrer også, at der skabes rum til at drøfte de børn som er i trivsel, så vi sikrer og understøtter deres fortsatte trivsel.
• Det har stor betydning for os, at alle børn bliver set, hørt og forstået. De mødes med øje for deres forskelligheder, kompetencer og muligheder.
• Vi understøtter en kultur, hvor vi taler ordentligt til og om hinanden. Dette både i samspillet mellem børn-børn, voksen-voksen og børn-voksne.
• Både børn og voksne mødes ligeværdigt og i øjenhøjde.
• Vi skaber de bedst mulige betingelser for at kunne være nærværende og i øjenhøjde sammen med børnene.

Æstetiske:

• Husene skal virke imødekommende, ordentlige og overskuelige. Vi gør det gerne visuelt tydeligt med billeder, hvor tingene har sin plads, så oprydning og afkodning er overskueligt og nemt for både børn og voksne. Diverse til f.eks. kreativ udfoldelse skal være tilgængeligt og inspirerende for børnene og give dem lyst til at gå i gang. På samme måde vægter vi højt, at der også udendørs er forskellige redskaber/legetøj til rådighed, som børnene kan blive inspireret af til forskellige lege, og til at gå på opdagelse i naturen.
• Vi anerkender betydningen af, at man befinder sig i et smukt miljø. At der er smukke ting og kunst, som giver stof til eftertanke og noget at samtale om – kunst kan være mange ting, og er her særligt tænkt som børnenes forskellige kreationer. Udstoppede fugle og akvariefisk i børnehøjde giver f.eks. mulighed for læring og nysgerrige spørgsmål. Der gøres noget ud af ophængningen af børnenes egne produkter, så de kommer til ære og værdighed og kommer til at give anledning til samtaler og stolte fremvisninger.
• Vi pirrer børnenes nysgerrighed ved at forandre et rum over natten. F.eks. tømme det for legetøj og fylde wc ruller i massevis ind i rummet, stille noget legetøj fint og inspirerende op.

Vi møder hvert barn med anerkendelse og respekt, så de føler sig set og hørt. Vi skaber læringsmiljøer, der fremmer deltagelse og engagement, hvor børn kan udvikle selvrespekt og selvværd. Barnet er medskaber i eget liv med medbestemmelse, og vi sikrer trygge rammer for udvikling. Vi følger børnenes spor og skaber fællesskaber, hvor de har deltagelsesmuligheder og er en del af fællesskabet. Legen er central, og børnene får erfaringer med at mestre færdigheder og håndtere konflikter.

Børnene får mulighed for at deltage i aktiviteter med medbestemmelse, hvor deres perspektiv er centralt. De introduceres til demokratiske normer og værdier i hverdagen og opmuntres til nysgerrighed gennem nye aktiviteter. Børnegruppen lærer at se forskelligheder som styrker fællesskabet. Børnene bliver udfordret ud fra deres nærmeste udviklingszone for at udfordre kompetencer og opnå mestringsfølelse. Børnene lærer at forstå sig selv og deres omgivelser, accepterer fejl som en del af læringen og udvikler evnen til at sige til og fra.

 

Vi møder alle børn med positive forventninger og sikrer, at de føler sig betydningsfulde i fællesskabet. Vi fokuserer på legefællesskaber, hvor rammerne tilpasses børnenes nærmeste udviklingszone for at sikre deltagelse for alle. Voksne bidrager aktivt til børnenes deltagelsesmuligheder og forståelse af forskellighed. Vi møder børnene med omsorg og hjælper dem med at forstå egne og andres følelser.

Vi skaber rammer for lige deltagelse i legefællesskaber og vægter små grupper for at fremme relationer og fordybelse. Vi skaber rum med tilgængelige materialer, der afspejler børnenes interesser. Vi er opmærksomme på børns initiativer og justerer os for at inkludere alle også børn i udsatte positioner.

Det sprogstimulerende arbejde er omdrejningspunktet i dagligdagen hos os, der er sprog i alt det vi gør i løbet af dagen. Vi arbejder fx med børnefællesskaber der understøtter den sproglig deltagelse hele dagen. Vores læringsmiljøer er indrettet så det understøttet den sproglig udvikling.

Vi planlægger aktiviteter som skal fremme den sproglig udvikling, som bl.a. ”lær at lære sprog” og ”dialogisk læsning”. Kropssprog, mimik, øjenkontakt og piktogrammer indgår i vores daglige sprogarbejde. Vi deltager i børnenes lege for at guide dem i at kommunikere i legen og fx lave aftaler og forhandle med hinanden. De sprogansvarlige har viden om sprogstimulerende materialer og vejleder det øvrige pædagogiske personale.

Vi skaber fleksible læringsmiljøer, der fremmer børns bevægelsesglæde og kropsbevidsthed. Vores pædagogiske rammer støtter børn i at udforske kroppen og sanserne. Vi deltager aktivt i fysiske lege som rollemodeller og fremmer en sund kropsforståelse. Aktiviteterne varierer i tempo og bevægelse for at støtte selvregulering, og vi sikrer rolige overgange mellem aktiviteter.

Naturen bruges som læringsmiljø og vi er ude i al slags vejr, hvor vi mærker vind og vejr. Vi laver små undersøgende projekter og arbejder med science på børnenes niveau. Vi går fx på opdagelse og finder insekter og finder ud af hvilken art de tilhører. Legepladsen er indrettet med mange forskellige læringsrum og miljøer som er fleksible. Børnene har vide rammer for selv at skabe nye læringsrum og det gør at legepladsen til stadighed er foranderlig og spændende. Vi laver bål i bålhytten, hvor børnene får lov at komme tæt på bålet og fx lærer at være forsigtig med det element.  

 

Vi fokuserer på læringsmiljøer, der fremmer forståelse og respekt for kulturelle værdier ved at bruge lokale faciliteter. Vi skaber rammer, der fremmer fantasi og kreativitet for alle. Vi indretter miljøer, der vækker børns nysgerrighed og giver dem mulighed for at udtrykke sig gennem leg og kreative processer. Vi eksperimenterer med kreative udtryksformer. Sammen med børnene skaber vi æstetiske rammer, der udstiller deres projekter og kreationer.

For at holde fokus på kerneopgaven i Jelling Børnegård har vi et lærende perspektiv. Vi er refleksive og drøfter de tiltag og aktiviteter vi planlægger og afvikler. Dette gør vi også for at bliver klogere og udvikle vores pædagogiske praksis og gøre det bedre for børnene til næste gang.